Alu Color Alu Classic Alu Modern Alu Retro Alu Flex ST Breeze ST Flow ST Prime ST Wire ST Wire & ST Breeze
Levering
  • Altid fragtfri levering
  • Individuelt tilpasset
emaerket
0 kr
inkl. moms & fragt
Du har ikke lagt noget i indkøbsvognen, endnu!
Klik på produkterne i menuen for at se vort udvalg
Vi tilbyder:
  • Høj kvalitet
  • Høj tilgængelighed
  • Kort produktionstid
  • Produkter der laves efter dine mål
  • Helt fragtfri levering

Fra idé til produkt – Lær Gelænderbutikkens produktafdeling at kende!

6 februar, 2019

Sikkerhed, design og materiale er ord, der beskriver vores arbejde i produktafdelingen. Deborah Georgsson og Luciano Masetti arbejder som produktudviklere hos Gelænderbutikken, og vi vil gerne dele deres arbejdsprocesser med jer.

Vi tager det fra begyndelsen, fortæl lidt om jeres baggrunde:
– Jeg læste industridesign i Lund i fem år, fortæller Deborah. Derefter arbejde jeg i flere år med at designe butiksindretning, og efter det kom jeg til Gelænderbutikken. Nu har jeg snart arbejdet her i tre år. Før det fandtes der ikke denne tjeneste, den er et resultat af den ekspansion, der er sket de seneste år.

Luciano fortsætter:
– Jeg har altid haft en interesse for at finde løsninger. Jeg var på teknikprogrammet i gymnasiet og læste derefter produktdesign i tre år på Malmö Universitet. Det er en bred designuddannelse med fokus på materiale, produkt og design. Mit første job efter in eksamen var hos Gelænderbutikken, og her har jeg været i cirka halvandet år nu.

Räckesbutiken

Deborah Georgsson og Luciano Masetti på Gelænderbutikken

Fortæl lidt om hvad det vigtigste er, når man udvikler nye gelændere?
– Man arbejder meget bredt fra design og konstruktion til byggeregler og -love. Vi skal altid have hele kæden i baghovedet fra begyndelsen. Fra sikkerhed og produktion til efterspørgsel og levering. Sikkerheden er utrolig vigtig, når det kommer til glasrækværk, og desuden har vi forskellige regler at forholde os til i forskellige lande, siger Luciano.

Deborah tilføjer:
– At være produktudviklere hos Gelænderbutikken kræver et helikopterperspektiv. I bund og grund er et gelænder et sikkerhedsprodukt, og derfor kommer sikkerhed altid i første række. Kan vi ikke leve op til sikkerhedskravene, så sælger vi ingenting. Vi går ud fra hvad der regelmæssigt fungerer, derefter kommer omkostninger, materialer og selvfølgelig efterspørgsel. Man kan ikke altid gå ud fra, hvad man selv synes er flot, det er utroligt vigtigt med markedsanalyser for at vide, hvad markedet efterspørger. Eftersom Gelænderbutikken findes i flere lande, arbejder vi lige nu proaktivt med at se på, hvad hvert enkelt land vil have. Det formsprog, der tiltaler tyskerne, fungerer måske ikke lige så godt i Norge osv.

Hvor kommer ideerne fra?
– Det er meget forskelligt, nogle gange kan man opdage et hul i markedet, eller så findes der allerede noget, hvor man tænker, at det er et flot gelænder, men hvis vi nu gør sådan her, bliver det endnu bedre. Og så er Andreas Wedberg, en af Gelænderbutikkens grundlæggere, en idékilde, som vi bruger meget.

Arbejdet som produktudvikler indebærer også tanker om, hvordan man kan udvikle allerede eksisterende produkter.
– Vi har et kontinuerligt projekt, når det kommer til produktion, omkostning og designsamarbejde, hvor vi arbejder tæt sammen med vores indkøbsafdeling for at kunne optimere de produkter, vi allerede har.

Hvis du er nysgerrig omkring Gelænderbutikkens produkter, kan du finde alle vores rækværk og gelændere på produktsiden.

I produktafdelingen står der en 3D-printer – hvordan bruger I den i jeres arbejde?
– Den gør vores arbejde lettere på den måde, at den giver hurtig feedback på det, vi arbejder med, og så forkorter den udviklingsprocessen. Før skulle vi kontakte et værksted for at få lavet en prototype, men nu hvor vi kan bruge 3D-printeren, er vores arbejde mere omkostnings- og tidseffektivt.

I videoen ser I 3D-printeren i aktion, når den udskriver den prototype, der til sidst blev til en overlægsstøtte.

Hvor langt er der fra idé til det færdige produkt?
– Alle starter altid med en idé, og ud fra den begynder man med tegninger i CAD (digitalt design af tekniske tegninger der bruges indenfor konstruktion og arkitektur). Bagefter kommer man til det punkt, hvor man undersøger problemområder, hvilket kan tage lang tid afhængigt af produktet. Efterfølgende er det tid til at printe med 3D-printeren, og ud fra det justerer man, regner om og laver nye tests inden man sender eventuelle tegninger til Kina, hvor en del af vores detaljer produceres. De sender prøver, som vi tester. Et komplekst produkt kan tage over et år fra idé til lancering, mens andre produkter kan gå betydeligt hurtigere. Vores rustfrie gelændere med stænger tog eksempelvis kun to måneder. Der kunne vi gå ud fra vores allerede eksisterende rustfrie glasrækværk og bruge de samme mål og tegninger. Produktionen af produkterne sker i Ängelholm, og fordi vi er under samme tag, kan vi have mere kontrol hele vejen. Det er noget, som vi er meget stolte af!

Går du og overvejer at få et nyt gelænder, men er du usikker på, hvad du bør vælge? Her hos Gelænderbutikken har vi brugsklasser (A, B og C) baseret på gældende byggeregler og vores egne produkttests. De gør det nemt og trygt at vælge det helt rigtige gelænder.

Vi kan med glæde meddele, at Gelænderbutikken lancerer nye produkter i 2019, så hold øje med det!


De flotteste glasgelændere under 2018 fra Gelænderbutikken

18 januar, 2019

Det er altid fantastisk at se vore glasgelændere, monterede og færdige, i mange forskellige miljøer. Under året der gik, har vi fået mange flotte billeder fra vore kunder, vi er så glade for at I vil dele det færdige resultat med os. Her er vore favoriter fra 2018, bliv inspireret!

Glasgelænder i aluminium

Sverige når det er som smukkest? Vi synes ihverfald at det er helt utroligt!

Aluminiums gelænder i mørkegråt


Hvilken idyl! Her pryder vort aluminiums gelænder en fantastisk fin veranda. Valget af en mørkegrå farve til både stolper, overligger og klemfæste er virkelig prikken over i’et. Smukt, ikke sandt?

Rustfrit gelænder


Her har en norsk kunde valgt et rustfrit glasgelænder, med klart glas, til sin skønne terrasse.

Stolpefrit glasgelænder med overligger i rustfrit stål

Til dette flerfamiliehus har man valgt et stolpefrit glasgelænder – det giver et eksklusivt udseende og en giver fri udsigt fra de store balkoner. Flot!

Alu Color i rødt

Farverigt! Her har en kunde valgt Alu Color – et farvet gelænder i aluminium, med røde stolper, overligger og klemfæste. Udfra RAL-systemet, kan du vælge den farve du ønsker på dit Alu Color gelænder. Der findes en farve der passer alle!

Glasgelænder i aluminium

Kunsten at fange et øjeblik, den har vor norske kunde virkelig styr på. Fantastisk smukt!

Rustfrit gelænder med overligger i træ

Glasräcke aluminium
Med denne udsigt, så er et glasgelænder det helt rigtige valg! Denne norske kunde har valgt et rustfrit gelænder med en overligger i jatoba. Perfekt!

Aluminiums gelænder uden overliggere


Aluminiums gelænder med sorte stolper og gråt glas uden overligger. Det blev virkelig godt!
(Fotograf Fredrik Ahlbäck, Valvet)

Rustfrit gelænder med gråt glas


Vore gelændere kan bruges både uden- og indendørs. Denne kunde har sat et rustfrit gelænder , med gråt glas, i sin hjemmebiograf – virkelig det lille ekstra!

Aluminiums gelænder


Ved en smal balkon, så kan et gelænder i glas virkelig skabe et større følelse. Her har man brugt vort aluminiums gelænder med klart glas. Det er også den perfekte måde, at kunne nye sin havsudsigt – den kan man ane i glasdørerne 😉

Er du interesseret i at finde ud af, hvilket gelænder der passer ind hjemme hos dig – ude som inde? Så kig på alle vore gelændere og håndlister . I vort designverktøj kan du designe dit gelænder efter dine mål og ønsker. Vi giver dig en række forskellige designvalg på udseende, farve og materiale. Du får prisen med det samme og alt indgår – også fragten!


God Jul & Godt Nytår ønsker Gelænderbutikken

19 december, 2018

Året går endnu en gang på hæld og vi her hos Gelænderbutikken, vil takke alle kunder & leverandører – samt ønske jer en rigtig God Jul og et Godt Nytår!

På Gelænderbutikken.dk er du altid velkommen, også på alle julens helligdage, vor webshop har altid åben!
 Kundeservice sidder på plads 27-28/12 og fra 2/1-19 igen. Det er bare at tage kontakt med os, hvis der er noget vi kan hjælpe dig med.


Glasgelændere & håndlister indendørs – bliv inspireret af vores kunder!

10 december, 2018

I takt med at vinteren nærmer sig, ser vi, at stadig flere af vores kunder går i gang med indendørsprojekter, og der er ingen tvivl om, at et indendørs glasgelænder kan give boligen et mærkbart løft – og ikke kun i forhold til udseendet. At have et gelænder ved en trappe eller niveauforskelle er vigtigt, så man undgår fald, og det gør gelænderet til en investering i hjemmets sikkerhed.

Det er dog først og fremmest den elegante og stilrene følelse, som får mange til at vælge et glasgelænder. Det kan få et rum til at se større ud eller en smal trappe til at se bredere ud.

Et andet populært produkt lige nu er håndlister. Trapper og indendørs trappegelændere er et projekt, som mange giver sig i kast med hen over vinteren, og med en ny håndliste får man både en smartere og mere sikker trappe.

Vi imponeres hele tiden af vores kunders store kreativitet, og de er altid meget søde til at dele deres resultater, så lad dig inspirere! Måske bliver et nyt glasgelænder eller en ny håndliste til trappen dit næste indendørsprojekt? På vores produktside kan du se alle vores gelændere og håndlister.

Rustfrit gelænder til biografrum Rustfrit gelænder til biografrum

Biografen? Nej, faktisk ikke! En norsk kunde har bygget sit helt eget biografrum og har her benyttet et af vores rustfrie glasgelændere. Wow!

Stolpefrit gelænder ved trappeopgang indendørs Stolpefrit gelænder ved trappeopgang indendørs

Hvilket rum! Vores danske kunde har skabt plads, ved at vælge et stolpefrit glasgelænder til trappen.

Stolpefrit glasgelænder indendørs

Et stolpefrit glasgelænder, som skaber en elegant og åben fornemmelse mellem to etager, hos vores tyske kunde.

Håndliste eg indendørs

Til en lidt stejlere trappe uden trappegelænder kan det være nødvendigt med en håndliste. Her har en dansk kunde kombineret vores håndliste i eg og et rustfrit gelænder med overliggere i eg. Smart!

Håndliste indendørs rustfrit stål

Blåt er flot! Denne væg giver os lyst til at løbe direkte ned til farvehandleren. Den stilrene håndliste i rustfrit stål virker som det helt rigtige i dette rum.

Tag et nærmere kig på vores glasgelændere og håndlister >

P.S. Alle vores produkter kan selvfølgelig anvendes både indendørs og udendørs.


Gelænderbutikken bygger et større anlæg!

10 december, 2018

Den 20. september 2018 blev det første spadestik taget til Gelænderbutikkens nye anlæg!

Med et stadigt voksende antal bestillinger af glasgelændere og håndlister samt en voksende organisation er vores nuværende lokaler blevet for små. Virksomhedens ledelse har arbejdet hårdt for at finde det bedste alternativ, og resultatet blev en udvidelse af en bygning, som kun ligger et stenkast fra vores nuværende lokaler i udkanten af Ängelholm i Skåne.

Gelænderbutikkens grundlæggere Andreas Wedberg og André Svensson var glade og spændte, da de tog det første spadestik for at markere begyndelsen på dette vigtige skridt for virksomheden.

Andreas och André tar första spadtaget till nya lokalerna
På billedet flankeres Andreas og André af Linda Leeman fra Leeman & Olsson, som ejer grunden, samt arbejdsleder Martin Dahlberg fra Leeman Entreprenad, som står for byggeprojektet.

André, som også er intern projektleder for byggeriet, fortæller om de nye muligheder, som åbner sig i forbindelse med det nye anlæg:

  • Vi mangler virkelig plads lige nu, både på kontoret og i produktionen, hvilket gør mange trin i produktionen besværlige og ineffektive. Når vi får mere plads, kommer hvert trin i til at forløbe meget nemmere! Vi kan også evaluere alle rutinerne endnu bedre samt investere i nye maskiner, som automatiserer håndteringen af både glas og stolper.

Og Andreas, som er ansvarlig for virksomhedsudviklingen, uddyber:

  • Gelænderbutikken får de forudsætinger, som vi behøver, så vi kan udvikle os med en større volumen, mere personale og flere produkter. Det første spadestik føles spændende. Nu er vi virkelig på vej mod næste trin i virksomhedens udvikling.

Byggeprojektet kommer til at tage cirka et år, så vi flytter ind i efteråret 2019. Vi er allerede meget spændte!

Her ser du billeder af flere af vores ansatte, som tog chancen og satte gang med byggeriet:

Räckesbutikens anställda tar första spadtaget till nya lokalerna!

Verksamhetschef Jonas gräver för nya anläggningen!

Många spadtag togs idag när Räckesbutiken firade byggstart för nya lokalerna!

Læs mere om Gelænderbutikken >


Den nye klassificering af gelændere hjælper dig med at tage det rigtige valg

10 december, 2018

Gelænderbutikken har udviklet brugsklasser (A, B og C), som viser dig, hvad dit valgte gelænder kan anvendes til. Vi har her taget udgangspunkt i gældende byggeregler og vores egne produkttester, når vi har skullet definere klasserne. Det gør det nemt og trygt at følge anbefalingerne.

Räckesbutikens bruksklasser

Når du har indtastet dine mål i bestillingsværktøjet, finder du et ikon under 3D-billedet, som viser, hvilken klasse gelænderet tilhører. Det opdateres, i takt med at du vælger design og detaljer, eftersom klassen blandt andet påvirkes af gelænderets højde og sektionsbredde.

Uanset om du vælger at få et prisforslag, eller om du bestiller direkte, ser du også klassen i prisforslaget eller i den ordrebekræftelse, du modtager fra os.

Læs gerne definitionen af alle brugsklasserne, og har du spørgsmål, skal du endelig kontakte os.

Vil du prøve at designe et gelænder, og vil du gerne vide, hvilken klassificering det får? Gå til produktoversigten, vælg produkt* og tryk på knappen ”Bestil nu”.

*Det er kun komplette gelænder, som får en brugsklasse, ikke glasplader eller håndlister.


Vedligeholdelse af gelænder – nødvendigt, men også enkelt!

10 december, 2018

Mange anskaffer sig et glasgelænder, så man kan se det, der er på den anden side, og ikke selve gelænderet. Men ville det ikke være ærgerligt, hvis øjet faldt på pletter på glasset eller rust på stolperne i stedet for på den flotte udsigt? Det er heldigvis let at undgå!

På vores hjemmeside finder du detaljerede instruktioner, der viser, hvordan du vedligeholder alle dele af dit gelænder.

5 hurtige tips til vedligeholdelse af glasgelænder

  • Glaspladerne pudser du blot med almindeligt rengøringsmiddel til vinduer, alt efter behov.
  • Uanset hvilket materiale du har valgt til stolper og overliggere, kan du tørre dem af med en blød klud, lunkent vand og et mildt rengøringsmiddel.
  • Anvend ikke produkter med slibemiddel på nogen af delene.
  • Rustfrie dele kræver, på trods af navnet, vedligeholdelse for ikke at ruste. Rengør 1-3 gange om året, eller oftere, hvis du bor tæt ved havet.
  • Har du overliggere eller stolper i træ, bør du imprægnere dem med træolie eller lignende, hvis gelænderet står udendørs. Gør det regelmæssigt, alt afhængigt af hvor udsat gelænderet er med hensyn til vind og vejr.

Hvilket materiale kræver mindst vedligeholdelse?

Det har du nok allerede gættet! Et gelænder helt i træ kræver regelmæssigt olie, lak eller maling, for at det skal holde sig flot. Et glasgelænder derimod har en betydeligt længere levetid og kræver kun rengøring med jævne mellemrum, for at det skal se nyt ud år efter år. Er du på jagt efter et gelænder, som i princippet er vedligeholdelsesfrit, skal du vælge et stolpefrit gelænder.

Når du køber et glasgelænder fra Gelænderbutikken, kan du vælge produkter, som modvirker, at snavs samler sig på overfladerne. Det letter vedligeholdelsen.

Har du spørgsmål til, hvordan du skal tage hånd om dit gelænder, er det bare at kontakte os, så hjælper vi dig!

Her finder du alle vores gelændere og håndlister >


Vores kunders flotteste glasgelændere fra Gelænderbutikken

8 marts, 2018

Vores kunder har stil – det er der ingen tvivl om! Vi modtager ofte billeder af vores glasgelændere, når de er monterede og klar, og resultaterne er imponerende. Et glasgelænder er vel bare et glasgelænder, kan man måske tænke, men i de rigtige omgivelser med det rigtige designvalg kan det give boligen et løft – både indendørs og udendørs. Tjek blot disse udvalgte favoritter fra sidste år.

Stolpefrit gelænder med overliggere i eg

Stolpfritt räcke vid trapphål inne

Her har en dansk kunde skabt et elegant og åbent rum ved at vælge et glasgelænder til trappenedgangen. Thumbs up fra os!

Læs mere om vores stolpefrie gelænder!

Sort aluminiumsgelænder til altan i to plan

Glasräcke med svarta stolpar

Denne svenske kunde er gået all-in og har monteret glasgelænder på altanen i to etager. Men igen; har man naturen så tæt på, vil man jo også gerne kunne se den! Her får du et billede fra en anden vinkel:

Altanräcke i glas med svarta aluminiumstolpar

Læs mere om vores aluminiumsgelænder!

 

Rustfrit gelænder med frosted (opal) og klart glas

Rostfritt räcke med frostat och klart glas

I dette danske hus ønskede kunden et begrænset indsyn på den ene side af altanen samt et frit udsyn på den anden. Intet problem – det blev en kombination af frostet glas og klart glas. Smart!

Glasräcke med stolpar i rostfritt stål

Læs mere om vores rustfrie gelænder!

Rustfrit gelænder ved trappeopgang

Rostfritt glasräcke - före- och efterbilder

Her har en svensk kunde dokumenteret renoveringen af sin overetage. Hvilken forskel! Glasgelænderet blev selvfølgelig prikken over i’et 🙂

Læs mere om vores rustfrie gelænder!

 

Glas og klemfæste til kundens egne stolper

Maximal utsikt med altanräcke i glas

Glasräcke med trästolpar

Med denne udsigt føles et glasgelænder som det eneste rigtige valg! Vores norske kunde havde stolper og overliggere i træ og supplerede med glasplader og hvide klemfæste fra Gelænderbutikken. Flot!

Læs mere om vores glas og klemfæste!

Føler du dig inspireret og ivrig efter at pifte dit eget inde- eller udemiljø op? Vi tilbyder glasgelændere i aluminium, rustfrit stål og uden stolper samt håndlister. I vores designværktøj ser du prisen, så snart du indtaster dine mål, og det hele er inkluderet – selv fragten.

Til produktoversigten

 


Vi lancerer nu farvevalg til skinnen, der anvendes til et stolpefrit glasgelænder!

19 februar, 2018

Det har længe været muligt at designe dit aluminiumsgelænder i den ønskede farve, når du bestiller vores produkt Alu Color. I RAL-systemets brede farvespektrum vælger du farve på en eller flere dele af gelænderet. Nu har vi også introduceret dette koncept til vores stolpefrie gelænder.

Vælg blandt mere end 200 farver

Du kan vælge at lakere skinnen til dit stolpefrie glasgelænder i den ønskede RAL-farve. Vælger du derudover en overligger i aluminium, lakeres den i samme farve.

Dette produkt passer til dig, som stiller høje krav til æstetikken. Når du matcher vores eksklusive stolpefrie gelænder med detaljer på huset, såsom vinduer og døre, skaber du et unikt udtryk i din bolig. Vil du matche med andre farver, skal du blot vide, hvilken RAL-farve du ønsker. Herefter indtaster du koden i vores konfigurator.

 

stolpfritt glasräcke från Räckesbutiken


Gelænderbutikken – nu også i Østrig

10 november, 2017

Vi hos Gelænderbutikken har i flere år solgt gelænderprodukter til de nordiske markeder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. For præcis et år siden, i november 2014, åbnede vi for salg til det tyske marked. Efter et års arbejde i Tyskland, har vi bemærket en øget efterspørgsel fra kunder i nabolandene.

Personlig service

Efter forespørgsler fra Østrig, har vi nu åbnet vor Østrigske side. Via www.gelaenderladen.at får de østrigske kunder mulighed for let og anvendervenligt at lægge sin bestilling.


Luk

Vælg leveringsland

Priserne, på de varer du har i din indkøbsvogn, vil blive ændret hvis du ændrer land.

Levering: