Alu Color Alu Classic Alu Modern Alu Retro Alu Flex ST Breeze ST Flow ST Prime ST Wire ST Wire & ST Breeze
  • Altid fragtfri levering
  • Individuelt tilpasset
emaerket
0 kr
inkl. moms & fragt
Du har ikke lagt noget i indkøbsvognen, endnu!
Klik på produkterne i menuen for at se vort udvalg
Vi tilbyder:
  • Høj kvalitet
  • Høj tilgængelighed
  • Kort produktionstid
  • Produkter der laves efter dine mål
  • Helt fragtfri levering

De mest almindelige spørgsmål om gelændere – del 2

Natalia Lerulf, Gelænderbutikkens Kundeservice

Det er blevet tid til anden del af vores føljeton med de mest almindelige kundespørgmål. Denne gang har vi fået hjælp af Natalia Lerulf der arbejder hos kundeservice og kan svare på det meste om vores gelændere.

I denne ombæring fokuserer vi på montering og vedligeholdelse. Gik du glip af del 1 om produktvalg, kan du finde den her.

Nogle kunder er usikre på, om deres håndværksmæssige evner rækker til at montere et gelænder. Hvor svært er det, og hvilke værktøjer behøver man?

Man behøver absolut ikke være håndværker for at kunne montere vores gelændere. Kan man anvende en skruetrækker og et vatterpas, er man næsten i mål. Vi anbefaler at bruge en skruemaskine, men det er også muligt at skrue i hånden.

Derudover kan en gummihammer være handy. Alt tilbehør såsom skruer, bits og bor medfølger, så det skal du ikke tænke på. Dukker der spørgsmål op undervejs, er du altid velkommen til at kontakte os for hjælp.

Hvordan ved jeg, hvordan jeg skal gå til værks?

I hver ordre medfølger monteringstips i et hæfte særligt tilpasset dit produkt. Her finder du også måleskabeloner og skitser af dine stolpers placering, udfra de mål du angav ved bestillingen. Hæftet fungerer som følgeseddel og indeholder alle din bestillings detaljer.

Foruden ordrehæftet får du adgang til videoer der viser forskellige scenarier i forbindelse med monteringen. Disse findes på din ordreside der kan tilgås ved at klikke på linket i din ordrebekræftelse, du modtager per e-mail. Du klikker på det relevante gelænder og kommer videre til de forskellige scenarier og de forbundne videoer. Her kan du se eksempler på monteringsvideoer for vores rustfrie stålgelænder.

Hvilket materiale kræver mindst vedligeholdelse?

Et glasgelæner har betydeligt længere levetid end eksempelvis et gelænder i træ. Træ skal have olie, skal lakeres eller males for at holde sig flot. Et glasgelænder derimod kræver kun rengøring med jævne mellemrum og ser nyt ud – år efter år. Er du på jagt efter et gelænder der i princippet ingen vedligeholdelse kræver, kan vi anbefale et stolpefrit glasgelænder.

Når du køber et glasgelænder fra Gelænderbutikken, kan du tilvælge produkter der modvirker, at skidt sætter sig fast på overfladen. Det gør vedligeholdelsen endnu nemmere.

Hvordan passer jeg bedst på et glasgelænder?

Glasskiverne pudser du bare med almindeligt vinduespudsemiddel. Uanset hvilket materiale du har på stolpe og overligger, kan du tørre dem af med en blød klud, lunkent vand og mildt rengøringsmiddel. Anvend ikke produkter med slibemiddel på nogen af delene.

Har du en overligger eller stolper i træ, bør du imprægnere dem med træolie eller lignende, hvis gelænderet står udendørs. Gentag regelmæssigt afhængtigt af, hvor udsat gelænderet er for vejr og vind.

Vedligeholdelse af gelænder i glas, rustfri stål, aluminium og træ.

Jeg har købt et gelænder med alumiumsdetaljer, hvordan vedligeholder jeg det?

Aluminium behøver praktisk talt ingen vedligeholdelse. Vi anbefaler, at man rengører med en blød klud, lunkent vand og mildt rengøringsmiddel. Har man fået olie, voks e.l. på gelænderet, kan man anvende lidt acetone. Rengør aldrig med syre eller alkaliske midler. Anvend ikke produkter med slibemidler eller andre afslibende metoder – det kan føre til ridser.

Aluminumsdetaljer bør ikke rengøres på årets allervarmeste dage, da faren her er større for misfarvninger.

Kan et rustfrit gelænder ruste?

Ja. Trods sit navn kan rustfrit stål godt ruste, hvis man ikke vedligholder det. Dette gælder først og fremmest udendørs. Vi anbefaler, at man rengører gelænderet 1-3 gange om året eller oftere, hvis man bor nær havet. Præcis som med aluminium anbefales rengøring med en blød klud, lunt vand og et mildt rengøringsmiddel.

Anvend ikke slibeprodukter såsom ståluld eller metalbørster. Det kan føre til revner der skader materialets resistens mod rust. Kommer det rustfrie gelænder i kontakt med metalpartikler fra ikke-rustfrie stålprodukter, skal disse partikler fjernes så hurtigt som muligt – de ruster og kan “smitte” det rustfrie stål.

Jeg har en håndliste i træ til min trappe, hvad kan jeg gøre for at holde den pæn?

Også til håndlister anvendes med fordel lidt lunt vand, mildt rengøringsmiddel og en blød klud. Træet kan slibes let med fintkortet sandpapir i træets retning, for at fjerne træfibre der har rejst sig efter den første rengøring.

Er håndlisten udendørs, skal den imprægneres, eksempelvis med træolie. Gentag behandlingen regelmæssigt afhængigt af håndlistens udsathed der bestemmes af vejr og vind, men også placering og slitage.

Når du bestiller et gelænder fra os, får du information om pleje baseret på produktets specifikke dele.