De oftest stillede spørgsmål om gelændere
Ved køb af et gelænder kan der opstå en del spørgsmål. Derfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål fra vores kunder. Måske finder du her svaret på netop dit spørgsmål.
Vi har fået hjælp af Natalia Lerulf, der er en stjerne i vores kundeserviceafdeling. I første del fokuserer vi på gelændere og de spørgsmål, der kan opstå ved valg af produkt. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, kan du altid besøge siden Spørgsmål & Svar eller kontakte vores kundeservice.
Mange kunder har deres egen forestilling om, hvordan et gelænder skal se ud, eksempelvis med særlige detaljer såsom en bestemt løsning til trappe eller låge. Kan Gelænderbutikken specialfremstille gelændere eller andre detaljer?
– I Gelænderbutikken har vi ingen standardmål, alle produkter fremstilles ud fra kundens ønskede mål. Derimod udgør produkterne og detaljerne i webshoppen det udvalg, vi tilbyder. Desværre har vi pt. ikke glasgelændere til trapper, men det er noget, vi håber at kunne præsentere i nærmeste fremtid.
Gælder dette også forskellige højder på forskellige sider af gelænderet?
– Ja, som regel vil de forskellige højder på forskellige sider gå udover vores normale system. Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe med individuelle ønsker, men det kræver en del ekstra arbejde og kan derfor indebære en ekstra omkostning. Kontakt gerne vores kundeservice, så vi kan hjælpe dig videre.
Hvilke produkter passer bedst til henholdsvis indendørs og udendørs miljøer? Hvad skal man overveje ved valget af glas? Bør jeg vælge hærdet glas eller ej?
– Alle vores produkter kan anvendes indendørs og udendørs. Vores aluminiumsgelænder har samme overfladebehandling som masten på en sejlbåd, så det modstår det meste. Vores øvrige gelændere tilpasses efter dit valg, alt efter om det skal stå inden- eller udenfor. Derudover er det ens egen smag, der afgør, hvad der er pænest, og hvad som passer bedst ind i ens hjem.
Når det kommer til valg af glas, tilbyder vi almindeligt lamelglas samt hærdet lamelglas. Begge er sikkerhedsglas, men det hærdede er mere modstandsdygtigt og anvendes oftest i offentlige eller mere udsatte miljøer. Til private boliger vil almindeligt lamelglas som regel være en passende løsning, men det kommer selvfølgelig også an på, hvordan det skal anvendes. Ved man på forhånd, at glasset vil blive belastet (hvis man f.eks. ikke har en overligger, men anvender glasset som støtte), eller at det udsættes for miljøpåvirkninger (f.eks. hård vind langs kysten), anbefaler vi det hærdede glas. Har man et gelænder i haven, og bliver plænen anvendt af børnene som fodboldbane, kan hærdet glas også anbefales ;)
Hvad indebærer sikkerhedsglas?
– Det glas, vi leverer til alle vores glasgelændere, er et 8,76 mm tykt, lamineret glas med slebne og polerede kanter. Lamineret glas indebærer, at to glasplader limes sammen med plastfilm imellem. Skulle et af glassene gå i stykker, vil glasset stadig være et sammenhængende stykke. Man kan vælge mellem klart glas, opal (frostet) og gråtonet glas. Som nævnt ovenfor tilbyder vi også hærdet, lamineret glas til de lidt mere hårdføre omgivelser.
Stiltips
– Mange beder om stiltips eller spørger ind til, hvilke materialer der er de mest almindelige, og hvad der passer bedst til en bestemt type hus og lign. Det er selvfølgelig meget et smagsspørgsmål, men du er velkommen til at skrive til vores kundeservice, der har set en del forskellige indretninger og kan bidrage med tanker og idéer. På vores produktside kan du også se inspirationsbilleder: